Et kulturbærende bogtrykkeri med fokus på det gode håndværk, innovation & formidling.

Med roden dybt i det analoge univers håndsættes alle tryksager med originale og antikke typer af bly eller træ og trykkes enkeltvis, én farve af gangen på primært håndbetjente maskiner. Bogtrykkeriet råder over en af Skandinaviens største og bedste private samlinger af skrifter til håndsats samt en alsidig maskinpark, der dække de fleste behov i et traditionelt bogtrykkeri - samt for deltagelse i en kreativ og innovativ process. På Eickhoff-cylinderen fra 1963 kan der håndteres et papirformat i overstørrelse 50x70 cm i en gramvægt op til ca. 300g - og på Victoria Gally-pressen fra 1936 et papirformat på A3 og en materialetykkelse på ca. 1,5 mm. Desuden har tykkeriet flere "fluesmækkere" og udvalgte hjælpemaskiner til den nicheprægede grafiske produktion.

Alt udføres med sjæl og med udgangspunkt i Johann Gutenbergs 575 år gamle teknik og håndværksmæssige traditioner.

Ring 3054 9449 og lad os få en snak om dine ideer til en bogtrykt tryksag. Jeg er åben over for en nytænkning af håndværket og ingen opgave er for skæv til ikke at blive taget seriøst.

TILBUD i oktober og november

De sidste par år har været forrygende med masser af kreative workshops, spændende arrangementer og flotte tryksager. For at markere dette tilbyder vi i oktober og november 20 % i rabat på alle invitationer til bryllupper, barnedåb, fødselsdage etc.

Til eks. vil prisen i tilbudsperioden for 25 stk. invitationer trykt i to farver på kvalitetspapir med tilhørende kuverter med afsenderadresse være DKK 1200,- inkl. moms. For efterfølgende stk. vil prisen være DKK 36,- inkl. moms (normalprisen er DKK 1500,- og 45,-). Billigere kan det vist ikke gøres, når håndværket skal være i top!

Alle invitationer udføres efter jeres personlige og unikke ønsker og vil blive sat i hånden med trykkeriets originale blytyper og trykt på en håndbetjent trykpresse.

-

Bemærk, at ved ønske om mere end 2 farver, snitfarvning etc. betales et tillæg. Ved et ønske om andre papirkvaliteter kan der ligeledes komme et tillæg.

Tilbuddet gælder alle ordre på invitationer modtaget i perioden fra 1. oktober til 30. november 2013, og kan ikke kombineres med andre tilbud. Ved indgåelse af aftale om sats og tryk af ordre over DKK 1200,- inkl. moms betales et depositum på DKK 500,-.

Nedenstående foto viser et eks. på en invitation som beskrevet i priseksemplet ovenfor.

En typografisk leg med typer af bly & træ

Med 25 års erfaring er det i mit arbejde som bogtrykker essentielt for mig at arbejde med min store samling af skrifter i bly og træ. En af bogtrykkets store forcer kontra andre trykteknikker er netop den taktilitet og originalitet, der opstår, når håndsatstype og papir forenes i trykket og det gode håndværk. Samtidigt giver indsigten i håndværkets facetter og dets historie mig en mulighed for, med respekt, at bøje reglerne og nytænke traditionen og materialerne.

Foruden bogtryk i traditionel forstand har jeg specialiseret mig i uortodokse og eksperimenterende grafiske løsninger med bogtrykhåndværket i centrum. Bogtryk/letterpress kan i en nutidig kontekst beskrives som en sanseoplevelse, der i modtræk til det digitale univers giver en ekstra dimension til processen og produktet. Processen bliver en fremtrædende del af produktet.
Gennem tiden er det blevet til grænseoverskridende tryk med fisk og nakken af en høne på papir, tryk på knækbrød, porcelæn etc. etc. Der opstår en helt speciel dynamik i et arbejdsfællesskab, når forskellige kunstneriske udtryksformer og eventuelt normalt modsatrettede håndværk mødes i et grænseland - hvor det umulige gøres muligt.

 

1874-1913-1949-2004-2015

Trykkeriet er etableret i 2002. Hovedparten og den historisk mest interessante del af typematerialet stammer fra to store erhvervelser.

Den første erhvervelse var i 2004 af de vigtigste dele af håndsætteriet i Th. Isagers Bogtrykkeri i Svendborg. Th. Isager var omkring 2. verdenskrig  ansat ved Egmont H. Petersen Kgl. Hof-Bogtrykkeri, Gutenberghus, i København. I tiden efter krigen blev en stor del af typemateriellet på Gutenberghus, der stammede helt tilbage til etableringen i 1913, udskiftet med mere moderne engelske skrifter. Th. Isager overtog en del af de gamle og på det tidspunkt umoderne og primært tyske skrifter fra Gutenberghus og tog dem med sig fra København til Svendborg, da han i 1949 grundlage sit bogtrykkeri i Møllegade. En del af skrifterne fra Egmont H. Petersen og tiden før 1. verdenskrig er derfor via Th. Isagers Bogtrykkeri bevaret og nu en aktiv del af mit håndsætteri i dag. 

Blandt flere store donationer har jeg i 2015 senest overtaget museet ved A. Rasmussens Bogtrykkeri, Nørregade i Ringkøbing. A. Rasmussens Bogtrykkeri blev grundlagt i 1874. Sønnen bogtrykker Louis Rasmussen (Sorte Louis) var udlært hos Egmont H. Petersen i København, og han udviklede faderens trykkeri til et af landets førende Bog- & Accidens-trykkerier. En stor del af de erhvervede skrifter fra A. Rasmussens Bogtrykkeri stammer helt tilbage fra trykkeriets første år i slutningen af 1800-tallet og de indgår på lige fod med andre typeerhvervelser i min store skriftbeholdning.

 

Bogtrykkeriets øvrige aktiviteter   

Foruden arbejdet i bogtrykkeriet, har jeg i årene 2011-15 fungeret som værkstedsleder og underviser i bogtryk/letterpress og typografi på bachelor- og kandidatprogrammer ved Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur og Design, KADK, i København.

Desuden har jeg gennem tiden deltaget i en række arrangementer og udstillinger og fungeret som workshopleder, udstillingskurator, konsulent etc. i samarbejde med bl.a. Designskolen i Kolding, Reverting to Type London 2010, Letterpress of Pray Japan 2011, Mediemuseet og Fyns Grafiske Værksted i forbindelse med udstillingen Type Impressions og The 3rd North European Graphic Symposium 2011, Nationalmuseet - Europa møder Verden 2012, Letterpress Reloaded ATypI Saõ Paulo 2015, The Grand DADAist100 Exhibition Berlin 2016 etc..

I 2014 deltog jeg sammen med tekstildesigner Margrethe Odgaard i pop-up-udstillingen Dine Drink Danish Design, Designmuseet i København. Samarbejdet fortsatte sammen med chef Jakob Mielcke i arrangementet Palate-Palette Roskilde Festivallen 2014. 

Siden 2013 har jeg været medlem den internationale letterpress organisation & workshop: Letterpress Workers International Summit, Milano.

Jeg er desuden medlem af arbejdsfælleskabet CL´ink, der foruden mig består af keramiker Hanne Marie Leth Andersen, Rinkøbing, og grafisk designer Maja Ulrikka Bruun Laustsen, Vejle. Her i 2016 er vi blevet udtaget til finalen i Trekantområdets Kultur Katalysator konkurrence med projektet "Det helstøbte måltid - trekantens længste langbord".

Bogtrykkeriet er medlem af Association of European Printing Museums AEPM

Kontakt mig også gerne for yderligere information omkring letterpress-workshops samt rådgivning omkring opsætning af manuelt betjente trykmaskiner og etablering af letterpress-værksteder og workshops.

 

Bibliotek & arkiv

I forbindelse med mit bogtrykkeri har jeg gennem årene etableret en referencesamling, et arkiv og bibliotek. 

Referencesamlingen indeholder primært et repræsentativt udsnit af bogtrykte tryksager fra ca. 1760 og frem og dækker således den historiske typografiske udvikling frem til den moderne designforståelse af letterpress. Dertil kommer et historisk materiale, der bl.a. omfatter arkivmateriale fra Ribe Amts Bogtrykkeri, Varde. Materialet indeholder alt fra kassebøger, tryksagsregister til kontrakter etc. og beskriver unikt arbejdet i datidens provinsbogtrykkerier. Materialet fra Ribe Amts Bogtrykkeri, Varde, er doneret i 2016.

Biblioteket har fokus på bogtrykhistorien og bogtrykhåndværket og mere specielt litteratur omkring trykmaskiner, skrift og skriftfremstilling. Samlingen udvides jævnligt - dels ved indkøb og donationer, men også ved affotografering og scanning af litteratur fra andre samlinger og biblioteker. Hidtil er følgende titler affotograferet/scannet: 

William Simmelkiær Skriftprøver, 1886: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/albums/72157659528239983

Schriftgiesserei Emil Gursch, 1901: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/albums/72157662943958070

Haddon Wood Types, 1923: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/19235722142/in/album-72157655768703983/

Supplement Letterproef der Lettergieterij Amsterdam, ca. 1915-25: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/sets/72157629132486800/

Plakatschriften J.G. Schelter & Giesecke, 1928.: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/16758044809/in/album-72157633765720285/

Pris-Courant J.G.A. Eickhoff Maskinfabrik, 1898-1904: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/albums/72157661133672113

Phönix-Pressen J.G. Schelter & Giesecke, 1902: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/21061875506/in/album-72157655768703983/

Tiegeldruckpressen (Stabil & Rapid) A. Hogenforst, 1908: https://www.flickr.com/photo/bogtrykkeren/albums/72157618477822478

Victoria Buchdruck-Pressen 1887-1927: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/21420329933/in/album-72157655768703983/

Skrift, Grafisk Compagni AS - William Simmelkiærs Skriftstøberi 1873-1948 https://www.dropbox.com/s/ync4u44ywmy3ohv/Simmelki%C3%A6r%201948.pdf?dl=0

Sætterimøbler Harry Løhr, u.Å: https://www.flickr.com/photos/bogtrykkeren/sets/72157621794408206/

Biblioteket er forså vidt tilgængeligt og til rådighed for alle interesserede, i forbindelse med aftalt besøg - eller i det omfang materialet kan scannes eller affotograferes. Alle fotos og scans bliver lagt på eller linket til min flickr og kan frit downloades. Ring gerne 3054 9449 eller mail hvis spørgsmål.

viagra kvinder viagra online køb viagra køb viagra cialis piller viagra uden recept

Flickr
Facebook
Linkedin
Etsy
Amio
Letterpress workshops

Letterpress workshops for private, foreninger og andre interesserede afholdes efter behov. Kurserne giver deltagerne et godt indblik i sortekunstens verden. Vi kommer således gennem mange af håndværkets facetter og får rig lejlighed til at prøve de forskellige teknikker af. Kurserne afholdes i bogtrykkeriet i Holsted mellem Kolding og Esbjerg

Læs mere her